Nu lanceres VW up som elbil i Danmark - Pris: 186.000 kr

I november 2013 ramte VW e-up! Danmark. Det skete da Folkevogn introducerede deres nye elbil hos 4 udvalgte forhandlere i Hovedstadsområde samt i Odense og Ålborg

af Per Praëm - Dansk Elbil Komité (33-oktober-2013)

2013 blev et godt år for elbilen. I starten af året kom den nye Euro-Leaf fra Nissan og hen over sommeren begyndte Renault at levere deres Zoe elbil til de danske kunder. Så kom Folkevogn endelig med deres første elbil: VW e-up.

Ved første øjekast er det næsten umuligt af se at der er tale om en elbil, men for kendere vil de små forskelle i forhold til den benzin-drevne Up! hurtigt blive til at få øje på: El-udgaven vil lettest kunne kendes på de to LED-bånd, som udgør kørelyset i forkofangeren.

Bagpå vil e-up'en - ud over den manglende udstødning - kunne kendes på de to røde refleksbånd i kofangeren, som modsvarer LED-kørelyset foran. Ellers er alt andet stort set, som den almindelige Up! - Der er den samme plads i kabinen (dvs. til 4 personer) og bagagerummet har præcis samme størrelse.

Det vil sige at batteripakken "stjæler" ikke noget plads hverken, når det gælder siddekomfort eller bagageplads.

Batteripakken er anbragt under sæderne og elmotoren har VW formået at putte ind i det eksisterende motorrum:

Elmotor på 60 kW

Selve elmotoren ligger foran forakslen (den gule på figuren herover). Der er tale om en tre-faset elmotor på 60 kW (82hk), som yder et maksimalt drejningsmoment på 210 Nm. Sammen med det faktum, at der ikke er behov for gearskifte, gør det e-up'en til den hurtigst accelererende bil i Up-familien. Topfarten er hele 130 km/t

Elmotoren, der er vandkølet, er bygget sammen med et reduktionsgear samt et differentiale. Oven på motoren er placeret to elektronikbokse. Denne er den inverter, som laver batteripakkens 374 volt jævnspænding om til en 3-faset vekselstrøm, som driver elmotoren. Ved siden af (under det sorte dæksel med VW logoet på billedet herunder) ligger bilens on-board lader. - Det er motorinverteren, som ses til venstre med de orange højspændingsstik.

Derudover er det de sædvanlige påfyldninger til kølevand, bremsevæske og sprinklervæske.

Første elbil i Danmark med det nye CCS ladestik

Opladning af e-up'en kan ske enten med 230 volt vekselstrøm eller direkte med jævnstrøm fra en ekstern hurtiglader

VW e-up bliver den allerførste elbil, som kommer til Danmark med det nye (tyske) CCS (Combined Charging System). I daglig tale kaldes det ladestik, som denne elbil har, for et Combo-2 stik. Navnet hentyder til dets arv fra et almindeligt IEC type 2 ladestik (også kendt som et Mennekes-stik). Som det ses på billedet herover, så er der tale om et type 2 AC-stik, som er udvide med 2 kraftige ben til hurtigladning.

Mormor følger altid med

Som standard (modsat Renault Zoe) kommer VW e-up! med et mode-2 ladekaben. Det er det kabel, som populært kaldes et "mormor-kabel" - dvs. et kabel med et Mennekes-stik, som passer i elbilen, i den ene ende og et almindeligt 230 volts stik i den anden ende. Midt på kablet er en elektronikboks, som tager sig af den påkrævede kommunikation med elbilen.

VW har bygget et par features ind i dette kabel, som hidtil ikke har været set før. Boksen har en tykknap-funktion, hvor ladestrømmen kan sænkes i et par trin fra 6 og op til 10 ampere. Dette gør at man kan sikre sig med sprungne sikringer, når man gæste-lader

Endvidere er der indbygget en temperaturføler i selve 230 volts-stikproppen. Den måler temperaturen for både stikprop, såvel som den stikkontakt, hvor elbilen er tilsluttet. Ideen er at man kan skrue ned forladestrømmen i takt med at stikkontakten bliver varm og dermed undgå en nedsmeltning af stikkontakten.

Den maksimale ladeeffekt vil med dette kabel være 2300 Watt og det giver en ladetid på 9 timer.

Hjemmelader fra CLEVER

Folkevogn har også en hjemmelader - en Wallbox, som på VW-sprog kaldes en e-Station. Der er her tale om en 1-faset AC oplader på 16 ampere, hvilket giver en ladeeffekt på 3,7 kWatt. Den opgivne ladetid ved brug af denne box er 6 timer for en fuld opladning.

Det er tyske Bosch, som levere s-Stationen til VW. Her i Danmark har VW indgået aftale med CLEVER om at de skal forestå installationen af disse ladebokse. Ladeboksen kan enten købes - så er prisen 9995 kr inklusive installation - eller man kan leje ladeboksen for 299 kr pr. måned.

Hvis man lejer, så har man via CLEVER mulighed for at få refunderet 1 krone i afgifter for hver kWh, man putter på sin elbil. Hvis man vælger at leje, så skal man ikke betale for selve ladeboksen, men installationen skal betales og den koster 4995 kr.

Hurtigladning koster 4000 ekstra

VW e-up kan også hurtiglades med jævnstrøm fra ekstern hurtiglader. Så vil man kunne oplade fra 0 til 80% omkring en halv time. Nu er der bare den hage ved e-up'en at den er ikke kompatibel med det landsdækkende net at CHAdeMO ladestationer, som CLEVER har opsat, idet CCS bruger et andet ladestik.

CLEVER har dog lovet at de hurtigst muligt vil udbygge deres netværk med 50 nye hurtigladere med Combo-2 stik - Rygter vil vide at den første af disse vil være i drift inden for den næste måned på en Shell-station i Sydhavnen i København.

Selvom bilen altid bliver leveret med et Combo-2 stik, så er det ikke aktivt medmindre man tilkøber en ekstra option, som koster 4000 kr. Denne option skal købes med, når man bestiller bilen - den kan ikke eftermonteres, hvis man senere fortryder. Det vil være min anbefaling altid at bestille hurtigelademuligheden med uanset om man tror, at man aldrig vil får brug for den, eller ej.

Det må antages at en brugt e-up, som ikke kan hurtiglade, vil være sværere at sælge brugt og måske til en dårligere pris - så husk at smide de 4000 oven i, når du bestiller din e-up.

Hvordan er det så at køre i en e-up?

Undertegnede havde fornøjelsen at få en kort prøvetur i en e-up og ud fra denne korte tur forholdsvis i bykørsel, så må konklusionen være "tumbs-up". Når man første gang sætter sig ind i en e-up, så ligner den fuldstændig den almindelige Up! - det eneste der kunne give et lille fingerpeg om at der er tale om en elbil er gear-stangen, men her kunne der reelt lige så godt være tale om en benzin-drevet Up! med automat-gear.

Alle instrumenter og radio mv. er præcis de samme, som man finder i den almindelige bil - Det er først når nøglen drejes og instrumenterne vægges til live, at men opdager at nogle af dem viser med lidt andre måleenheder.

Der hvor man normalt finder omdrejningstælleren, bruges det samme instrument til at vise hvor mange kW'er der forlader (eller kommer tilbage på) batteripakken. "Benzin-måleren" viser stadig tankindholdet, men nu er det blot batteripakkens kilo-Watt-time-indhold, der vises.

Som standard er VW's GPS navigation (kaldet Maps+More) installeret. Det er fordi det er på denne (GPS)skærm at alle "elbils-tingene" er samlede. Denne touch-skærm er blevet udvidet med en række ekstra menu'er og funktioner, som specielt relatere til elbilen.

VW er ved at introducere et nyt ord i det danske sprog, når det gælder elbiler: Rekuperation - det er det som vi andre normalt vil betegne som "regenerativ bremsning" dvs Det faktum at en elmotor kan nedbremse elbilen, samtidig med at bilens bevægelsesenergi omdannes til el, som igen lades tilbage på batterierne.

Med gear-skifteren kan man vælge mellem flere forskellige niveauer af motorbremsning (rekuperation). Normalt, når man skal køre fremad, sættes gearvælgeren i position D. Som udgangspunkt er der stort set ingen motorbremsning i denne position, men ved at skubbe gearvælgeren sidelæns en eller flere gange, så kan der vælges med 3 forskellige styrker af rekuperation.

Man kan også vælge fra starten at flytte gearvælgeren helt ned til position B, hvorved man opnår det højeste niveau af regenerativ motorbremsning. Personligt er det denne indstilling, som passer mig bedst. Jeg kan godt lide at køre elbil på den måde, som Tesla kalder "one-pedal-driving", hvilket vil sige, at motorbremsningen er så kraftig, at man meget sjældent i bykørsel har behov for at flytte foden til bremsepedalen.

Når de to højeste niveauer af rekuperation er blevet valgt, vil bilen selv tænde bremselyset bagpå, når der bremses med elmotoren.

Komfort

I vinterhalvåret vil e-up have er par features, som mange almindelige bilister sikker vil blive misundelige på. For at mindske behovet for energi til opvarmning, så kan e-up forvarmes (eller afkøles) med strøm fra stikkontakten, forudsat den er sat til opladning. Det betyder at man en vintermorgen kan komme ud til er fuldt optøet og opvarmet elbil samtidig med at batterimåleren stadig vise 100 %. Denne funktion gør at de kolde tider ikke går så meget ud over rækkevidden, som det ellers ville have gjort.

Når en elbil først er forvarmet, så skal er faktisk ikke bruges særligt meget energi på at vedligeholde temperaturen under den efterfølgende køretur. Noget der dog ofte er et problem er dog på forruden, men her har VW udstyret e-up'en med en forrude med indstøbte varmetråde, så hvis man benytter den sammen med sædevarmen, så kan man faktisk slukke for bilens normale varmeapparat under kørsel.

Car-net

Ligesom Nissan har CarsWings, så vil der også følge en Web/smartphone app med til e-up'en. VW kalder deres software for Car-Net.

Det betyder at man fra sin smartphone kan følge batteriet ladestilstand, starte og stoppe opladning, fjernstarte bilens klimaanlæg og endelig, hvis man ikke kan huske, hvor man parkerede, så kan app'en vise på et kort hvor bilen senest er blevet efterladt.

Sidstnævnte kan også kaldes "skilsmisse-funktionen" idet manden på sin PC, kan se om konen har parkeret foran elskerens hus.

Garanti

VW yder den hidtil bedste garanti på elbilens batterier - det kunne nogle af konkurrenterne lære af.

Ud over 2 år nyvogngaranti, 3 års lakgaranti og 12 år rustgaranti, så er 8 års batterigaranti (dog maks 160.000 km). Hvis batteripakken inden for denne periode kommer under 70 % af den oprindelige ydelse, så vil VW bringe det op på niveau igen ved af udskifte de dårlige battericeller.

Det skal også bemærkes at elbilen først skal have serviceeftersyn efter 2 år/30.000 km.